Tandretning

Tandretning/ tandregulering/ bøjler. Det handler om, at tænderne ikke altid sidder, som de skal i munden.

Når barnet er til tandeftersyn kigges der på tandstillingen og tandlægen vurderer, om barnet har en tandstillingsafvigelse, som bør tilses af en specialtandlæge for eventuelt tilbud om behandling.

Det er fastlagt ved lov, hvilke typer tandstillingsfejl, vi kan tilbyde at rette.

Læs Sundhedsstyrelsens Vejledning

Får man tilbud om en tandreguleringsbehandling, vil barnet og forældrene blive indkaldt til en samtale inden behandlingen påbegyndes da det er vigtigt, at både barnet og forældrene er indstillet på behandlingen, for at opnå et godt resultat.